”Kære Peter og Anja

Tak for mødet i går. Det var dejligt, men ikke overraskende at konkludere, at vi er i mål med endnu et godt produkt fra jeres hånd, selv om der er et par småting, vi korrigerer de nærmeste dage. Filmen bliver en rigtig god indledning til debatten om Danmark i vækst og balance, som vi skal have næste uge med de 1600 kommunale repræsentanter på vores Topmøde i Aalborg.

Det er også en anledning for mig til at sige tak for godt samarbejde om mange sager det seneste år. Lad mig blot nævne vores tredages arrangement for 4500 skoleledere, og vores Kommunaløkonomiske Forum for 1200 af vores mest centrale politikere og topchefer.

I er altid i stand til at ”oversætte” vores budskaber til en kreativ formidling. Det er en evne, vi sætter stor pris på, for det er ikke altid let at klargøre, hvad vi præcist skal have frem i et klip og dernæst få det ”skåret skarpt”. Derfor har det stor værdi for os, at I har spidskompetence i at lytte til og forstå, hvad det er for en vinkel, vi gerne vil præsentere.

Jeg vil også takke jer for meget stor fleksibilitet i vores samarbejdsproces-ser, uanset om det gælder korte deadlines for nye opgaver eller mærkværdige arbejdstider om aftenen, natten og weekenderne. Jeg ved, at vi i den sammenhæng godt kunne udvikle vores egen evne i KL til mere langsigtet planlægning, men tak fordi, at I beredvilligt og professionelt stiller op til disse arbejdsvilkår.

Tak for en række gode produkter det seneste år og tak for godt samarbejde.”

Jan Olsen

Chef Økonom
Kommunernes Landsforening